Spilreklamer i 2026 — hvilke regler gælder efter oktober 2025
Jeg så for nylig en Superliga-kamp på TV og talte antallet af spilreklamer i halvlegspausen. Seks. Seks forskellige bookmakere, som kæmpede om 15 minutter. Det var udenfor den nye reklameperiode, der er forhandlet som del af Spilpakke 1, men det illustrerer præcis hvorfor politikerne reagerede, som de gjorde. Ifølge Kantar Media voksede antallet af spilreklamer på dansk TV med 70 procent mellem 2020 og 2024, og i radio mere end fordobledes de. Reglerne, der nu træder i kraft, er et konkret politisk svar på den eksponering.
I denne artikel går jeg igennem de tre hovedrestriktioner, der rammer reklame efter oktober 2025, hvad det betyder for influencers og “gamefluencers”, 200-meter-zonen omkring skoler, og hvorfor Liberal Alliance stod uden for aftalen. Det er relateret til den bredere udfordring med offshore-spil og kanalisering, fordi reklame er et af de kritiske instrumenter i at holde spillere på licenseret marked.
Available in USTre hovedrestriktioner — hvad der ændrer sig
Spilpakke 1, der blev indgået mellem ti partier 24. oktober 2025, introducerer tre kerne-restriktioner for spilreklamer. Tilsammen ændrer de reklamelandskabet markant.
Den første — og mest omtalte — er “fløjt-til-fløjt”-forbuddet. Der må ikke vises spilreklamer på TV, radio eller streaming i perioden fra 10 minutter før en sportskamp starter til 10 minutter efter den slutter. Praktisk betyder det, at den mest intense reklameperiode forsvinder: præcis det vindue, bookmakerne traditionelt har brugt mest aggressivt.
Skatteminister Ane Halsboe-Jørgensen udtrykte pointen klart: “Vi skal kunne se en fodboldkamp uden at blive bombarderet med reklamer.” Den politiske opbakning til forbuddet har været bredere end forventet — ti partier skrev under, hvilket dækker stort set hele folketinget bortset fra Liberal Alliance.
Den anden restriktion dækker reklame i direkte sportsudsendelser. Bandereklame på stadions, tildelte spotter under kampen, og indlejrede promos i sportsformater bliver strammere reguleret. Eksakt, hvor grænsen går, skal præciseres i bekendtgørelser, men intentionen er at minimere den indirekte eksponering, som fløjt-til-fløjt-forbuddet alene ikke kan dække.
Den tredje restriktion vedrører målrettet marketing mod unge. Her strammes kravene, så brug af billeder, sprog eller temaer, der appellerer til mindreårige eller personer under 25, bliver mere eksplicit ulovliggjort. Konsekvensen vil mærkes tydeligst på digitale kanaler, hvor aldersmål-justering hidtil har været uklar.
Influencers og “gamefluencers”
Et område, der får særlig opmærksomhed i Spilpakke 1, er marketingsamarbejder med influencers — især dem med ung målgruppe. Den eksisterende regulering var utilstrækkelig til at hindre situationer, hvor en 20-årig streamer eller YouTuber reklamerede for bookmakere til en seerflok, hvoraf mange var under 18 år.
De nye regler vil indebære, at influencere, der indgår spilreklamesamarbejder, skal kunne dokumentere deres publikums alderssammensætning. Hvis en væsentlig andel af følgere er under 25 — nogen forslag nævner en tærskel omkring 25 procent — bliver spilreklame stærkt begrænset eller forbudt.
Hertil kommer krav om tydelig mærkning. Når en influencer reklamerer for en bookmaker, skal det være synligt, at det er betalt indhold, og at målgruppen er 18+. Dette er ikke nyt isoleret set, men håndhævelsen strammes markant. Spillemyndigheden gennemførte over 4 000 kontrolhandlinger i 2024 og har signaleret, at digital marketing-overvågning er et voksende fokusområde.
Antonia Erz fra Copenhagen Business School har peget på mekanismen bag: reklame normaliserer spil, fordi kendskab fører til positiv vurdering. “Reklame fungerer som eksponering, der gør spil mere velkendt. Forskning viser, at jo mere bekendt noget er, desto mere positivt opfattes det — altså normaliserer reklamen pengespil,” har hun udtrykt det. Når argumentet lander i en politisk kontekst, hvor 58 procent af ROFUS-registrerede mænd er under 40, er det svært at undslippe.
200-meter-zonen omkring skoler
En mindre omtalt, men symbolsk vigtig del af Spilpakke 1 er udvidelsen af 200-meter-zonen omkring skoler og institutioner for mindreårige. I den zone må der ikke placeres fysiske spilreklamer — plakater, bannere, butiksskilte med bookmarker-logoer.
Det kan virke som en lille detalje, men den siger meget om den politiske tankegang. Spil-reklame betragtes i samme kategori som alkohol og tobak — noget, der kræver geografisk afstand fra unge. Zonen er ikke i sig selv nok til at forhindre digital eksponering, men den ændrer det fysiske reklame-landskab markant, særligt omkring de større danske byer med mange skoler.
Håndhævelsen ligger hos kommunerne, og det vil kræve aktiv opmærksomhed at sikre, at bookmakere og lottoer overholder reglen. Der forventes klager og formodentlig enkelte pilot-sager i 2026-2027, hvor zonen testes juridisk.
Hvorfor Liberal Alliance stod udenfor
Ti partier skrev under på Spilpakke 1. Et parti — Liberal Alliance — stod udenfor. Det er værd at forstå hvorfor, fordi det afspejler den politiske debat om spilregulering mere generelt.
Partiets position er principielt imod restriktioner på kommerciel ytringsfrihed, herunder reklame. Spilbranchen opererer lovligt, betaler afgifter, og har efter partiets opfattelse ret til at markedsføre sig som andre brancher. At indskrænke retten til at reklamere for lovlige produkter er i partiets øjne en glidebane, der kan ramme andre sektorer næste gang.
Et andet argument, der også lyder fra branchen selv, er at reklame-restriktioner er et utilstrækkeligt instrument mod problemspil. Den adfærdsmæssige litteratur viser, at reklameeksponering er én af mange faktorer, og at effekten på individuel spiladfærd er svær at dokumentere. Lars Bo Jeppesen fra Viaplay Group Denmark har udtrykt en lignende pointe: “Reklame er finansiering af det økosystem af sport og underholdning, vi tilbyder danskerne. Når politikere begrænser helt lovlige og afprøvede virksomheders ret til at reklamere for deres legale forretning, er det naivt at tro, at regningen ikke skal betales af nogen.”
Den kritik har to ben. Det første: at fløjt-til-fløjt-forbuddet reducerer bookmakernes samlede marketingpulje, hvilket i sidste ende finansielt rammer sportsorganisationer og medieaktører, der har rettighedsaftaler med spilbranchen. Det andet: at spillerne, der er motiverede til at finde spilmuligheder, alligevel finder dem — ofte på offshore-sider uden dansk licens, hvor hverken reklamebegrænsning, skattefri gevinster eller ROFUS-beskyttelse findes.
Kanaliseringsgraden var allerede faldet til 72 procent i oktober 2025, ned fra 91,5 procent et år tidligere. Bekymringen er, at yderligere restriktioner kan accelerere den tendens. Gustaf Hoffstedt fra svenske BOS har formuleret det spørgende: “Danmark burde i stedet fokusere på, hvordan man gør det regulerede marked attraktivt, snarere end at indføre foranstaltninger, der vil skubbe endnu flere forbrugere væk.”
Denne debat er ikke afsluttet. Der vil komme flere runder, og Spilpakke 2 er allerede varslet i aftaleteksten. Spørgsmålet for de kommende år bliver, om den samlede reguleringsramme formår at balancere forbrugerbeskyttelse mod markedsattraktivitet. Det er værd at følge, ikke kun fordi det er regulering, men fordi det bliver en reel test af, hvor langt man kan presse et licensmarked, før spillerne stemmer med fødderne.
For dig som almindelig spiller er de praktiske konsekvenser i 2026 relativt overskuelige. Reklameintensiteten vil falde markant i de hjemlige TV- og radio-formater. Digital reklame og social media vil fortsat være synlig, men med strammere mærkning af influencer-indhold. Bookmakernes fokus skifter til loyaltyprogrammer og fastholdelse af eksisterende kunder, hvilket i praksis betyder, at nye spillere får mindre direkte markedsføringsstøtte i deres beslutning om at vælge operatør. Man skal aktivt opsøge information, snarere end at få den serveret.
Det åbner for en ny type mediadynamik. Spilindhold, der giver reel information — sammenligninger af odds-kvalitet, vurderinger af udbetalingshastighed, gennemgang af regulatoriske rammer — får relativt større vægt, fordi den traditionelle reklamekanal lukkes. Det kan være en positiv udvikling for den informerede forbruger, der i forvejen ikke havde brug for bannerreklamer for at træffe valget, men risikerer at efterlade nye spillere i et informationstomrum, hvor den eneste tilgængelige information er den, offshore-aktører pushse mere aggressivt gennem søgemaskiner og sociale medier.
Må bannere på stadions stadig vise spilreklamer?
Delvist. Permanente bandereklamer på stadions er endnu ikke forbudte, men Spilpakke 1 signalerer strammere regulering af al sportsindlejret reklame. De præcise regler for bandereklamer afklares i bekendtgørelserne gennem 2026, og forventningen er, at statisk stadionreklame muligvis stadig vil være tilladt, mens dynamiske og målrettede formater i realtid bliver strammere reguleret.
Hvornår må en 24-årig igen optræde i spilreklamer?
Aldersreglerne handler ikke om influencerens egen alder, men om målgruppens alderssammensætning. En 24-årig kan godt være reklamefigur for en spiludbyder, hvis målgruppen ikke har en overvejende andel af personer under 25. Detaljerne fastlægges i bekendtgørelsen, der udrulles i løbet af 2026.
Produceret af redaktørerne på ”Bedste Danske Bookmaker”.
